Skovsbjergvej 16, Kirke Søby, 5631 Ebberup

Landidyl tæt ved stranden.

Helt ude på landet, næsten for enden af en lille vej og omgivet af marker og lille skov, ligger dette fine istandsatte bondehus, hvor der er mulighed for, at det også kan benyttes som fritidshus i.h.t. 'flexbolig'-ordningen. Nærmeste indkøbsmuligheder ligger i Ebberup (ca.6 km.) eller Glamsbjerg (ca. 8 km.) og der er en rask cykeltur på ca. 9 km. i gennem den skønne Vestfynske natur til stranden ved Brunshuse.

Huset er igennem de sidste 3-4 år blevet istandsat og fremtræder nu som et meget velholdt og hyggeligt lille bondehus. Huset indeholder: pæn entre med adgang til moderniseret badeværelse med bruseplads og skabsarrangement med vask, stort køkken med god bord- og skabsplads samt mulighed for spiseplads, lys opholdsstue med udsigt over marker, 2 store værelser. Stort udhus/fyrrum med nyere pillefyr, der sammen med luft-til-luft varmepumpe sørger for opvarmningen.

Huset sælges med pæne møbler, tæpper, inventar, service m.m. - lige klar til at flytte ind i!

Indkørsel og lille gårdsplads med perlesten, herudover græsplæne og velplejet have.